Det skal du vide, inden du vælger en ny seng
En seng er et vigtigt møbel i alles hjem. Det er her, du skal kunne slappe af, og få din nattesøvn, så du er klar til endnu en dag med gøremål og arbejde. Derfor er det heller ikke helt ligegyldigt, hvad du vælger for en seng, når du skal i gang med at lede efter en. Senge kan være meget forskellige, og derfor kan du nemt finde en seng, der matcher med dine behov. Læs med i denne artikel, og få vores tips til, hvordan du finder den perfekte seng til dig.
Størrelsen på din seng
Du skal sørge for at få målt godt af, når du skal finde en ny seng. Du skal nødig købe en ny seng, for så at erfare, at du ikke har plads til den. Senge kan godt komme i forskellige mål, og du kan sågar få lavet en speciallavet seng. Hvis du er meget høj, så kan du få brug for en seng, der er 240 cm, fremfor de klassiske 200cm. Derfor skal du sørge for, at sengen passer ind i rummet. De fleste senge kommer i dag med elevation, så du selv kan regulere, hvor højt du ønsker at lægge om natten. Elevationssenge er fordelagtige for dig, der sover bedst lidt hævet eller har problemer med at snorke om natten.
Type madras
Det er også meget vigtigt, hvilken type madras du vælger. Du ønsker ikke at sove på noget, der ikke er behageligt. Madrasser findes i forskellige typer, f.eks. hukommelsesskum eller fjedermadrasser. Du kan endda få en kombination af to typer, hvis du ikke er sikker på, hvilken du skal vælge. Sørg for at afprøve madrasserne, så du kan regulere hvor hård eller blød, du ønsker din madras skal være. Folk har helt specifikke ønsker, når det kommer til hvor hård eller blød, de ønsker madrassen skal være. Det kommer typisk an på din ryg, og hvordan du sover allerbedst. Nogle kan slet ikke sove i bløde senge, mens andre foretrækker bløde senge fremfor en, der er meget hård. Så madrassen spiller en stor rolle, når du skal finde en ny seng.
Sengens udformning
Sidst, men ikke mindst, skal du tænke på sengens design. Ønsker du en seng med hovedgærde og fodgærde? Eller foretrækker du noget slankere og moderne? Der er mange forskellige designs at vælge imellem, så sørg for at tage dig god tid og finde et, der passer til din stil. Du kan kigge på forskellige senge i boligmagasiner eller online, hvor du kan lade dig inspirere til, hvilken seng du skal vælge. Der er mange, der får en hovedgærde i dag, så de har noget blødt at læne sig op ad, imens de læser om aftenen.