Hvad koster en webshop?


Overvejer du at få bygget en online webshop til at sælge dine produkter fra eller har du allerede en eksisterende webshop som du ønsker at få opgraderet til en bedre løsning? Så er du sikkert ret interesseret i at vide lidt om hvad en webshop koster. Desværre variere prisen på en webshop rigtig meget alt efter hvilke funktioner du har behov for og hvilket webshop system du gerne vil bruge. Dette betyder dog ikke at vi ikke kan give et par estimater ud fra specifikke systemer, så lad os prøve at se lidt nærmere på nogle af de mest populære webshop løsninger her i 2022.

Læs mere – Hvad koster en webshop?

 

Hvad koster en WooCommerce webshop?

WooCommerce er et af de mest populære webshop systemer til startsups og mindre virksomheder. Det er nemt at bruge, billigt og hurtigt at få udarbejdet en webshop løsning i, hvilket det gør WooCommerce til et meget attraktivt system for mindre virksomheder.  WooCommerce er open source og et meget fleksibelt system, så har du specifikke behov kan det ofte lade sig gøre i dette shopping system. Selv en del større virksomheder benytter WooCommerce, især hvis de ikke har brug for nogle af de mere avancerede shopping funktioner som man ofte finder i de lidt større systemer.

En typisk webshop i WooCommerce koster som regel mellem 15 og 30.000 kroner at få udviklet.

 

Hvad koster en Shopify webshop?

Et andet meget populært shopping system er Shopify. Lige som WooCommerce er det forholdsvis billigt at komme i gang med for de fleste. Shopify er for mange nemt at bruge, og har masser af integrations muligheder, en rigtig effektiv checkout proces og en stor mængde plugins og temaer.

Da det er et closed source system , er der minimal chance for at blive hacket eller inficeret med malware. Du skal heller ikke selv stå for opdateringer og den slags, hvilket sikre et stabilt og sikkert system.

Dette vil dog for mange også være en ulempe. Har du brug for en funktionalitet som Shopify ikke understøtter eller en bestemt tilpasning, så vil dette ikke altid være muligt.

En anden ulempe (eller fordel) ved Shopify er den månedlig pris. Her tager et lavt gebyr for drift og hosting af shoppen men også lige under 2% af din omsætning. Så har du en lav omsætning er det et billigt system at bruge, men begynder at omsætte godt, så kan det blive et rigtig dyrt system at bruge. Skulle du få brug for mere advancerede funktioner har de også en ShopifyPlus version til omkring 16.000 per måned og et lidt lavere omsætnings gebyr.

En almindelig Shopify webshop koster ofte omkring 20-40.000 kroner at få udviklet.

 

Hvad koster en Shopware webshop?

Et af de hurtigste voksende open source webshop systemer lige for tiden er det tyske system Shopware. En webshop løsning målrettet mellemstore (og mindre enterprise) virksomheder. Shopware kommer med et hav af brugbare funktioner inden for online handel, er hurtigt, stabilt og sikkert. Samtidig er det et af de system som bedst håndtere flere butikker (eller sproglag) i samme backend. Det er en løsning baseret på nyeste teknologier hvilket giver nogle unikke muligheder som headless API og meget mere. Shopware koster omkring 4.500 og op efter i månedlig licensgebyr. Derimod er der ikke noget gebyr for omsætning, som der f.eks. er med Shopify.

En Shopware webshop løsning koster ofte mellem 80 og 150.000 kroner at få udviklet.


Hvad koster en Magento webshop?

Har du behov for et rigtig kraftigt webshop system som klare nærmest alle typer opgaver, og er pengene ikke noget problem, så er Magento et solidt valg. Det er en webshop løsning som bruges af flere af de helt store firmaer hvor sikkerhed, stabilitet og performance er kritisk. Hvor multishops og flere sprog styres på en nem og elegant måde.

Den store ulempe ved Magento er prisen. Både når vi snakker licenser men også udvikling. Licensprisen starter på ca 16.000 og op efter. Efter at Adobe opkøbte Magento, er fokus flyttet meget fra mellemstore og store virksomheder til store og enterprise virksomheder, hvilket mange webbureauer har været temmelig utilfredse med.

En typisk Magento webshop koster nemt 150.000 og op efter.

 

Det var lidt et svar på spørgsmålet – hvad koster en webshop. Den præcise pris afhænger af mange elementer som hvor mange undersider og produkter har du, hvilket funktioner har du behov for, hvilket integrationer skal inkluderes i webshoppen. Hvor meget kan laves via plugins og moduler, og hvor meget skal kodes fra bunden.