Har du en router der kan modtage 5G?

Det varer ikke længe før end at hele landet har muligheden for at modtage 5G internet og forbindelse. En mulighed der giver øget hastighed og generelt bare et meget bedre arbejdsmiljø, hvad end du ønsker at være online privat eller som erhverv. Dog skal du også være klar til at modtage den lynhurtige forbindelse og derfor kan det være nødvendigt med en 5G router. En router til 5G giver dig en større fleksibilitet, i hvert tilfælde hvis du vælger en af de modeller der kan tages med overalt hvor du bevæger dig hen. 

Hvad er 5G internet forbindelse? 

Du kender måske i forvejen 3G eller 4G, men nu er femte generation lige rundt om hjørnet i Danmark, det der kaldes 5G. Det er en videreudvikling fra de tidligere mobile internet generationer, som blot er blevet opgraderet til at være betydeligt hurtigere. Ja, dem der allerede har prøvet det beskriver det som fibernet, bare mobilt og fleksibelt, da du kan tage det med dig hvor end du har en enhed der kan modtage de lynhurtige signaler. Faktisk er hastigheden op til 1000 gange hurtigere end det der i dag kendes fra 4G nettet, der er mest udbredt i landet på nuværende tidspunkt som mobilt netværk. 

Hvorfor har du brug for en router? 

En router er en enhed der skal modtage den forbindelse der er tilgængelig i luften og omdanne det til noget du kan bruge til at komme online. Det er en enhed der er nødvendig for at den rette kommunikation mellem forbindelse og enheder kan finde sted. De forskellige routere har kapacitet til at kunne modtage og administrere forskellige generationer af mobilt netværk og skal du online med 5G, så kan det være nødvendigt med en ny router, der er opdateret til at kunne modtage og håndtere de hurtige 5G signaler. 

Skal du have dit internet med på ferie? 

En router kan du have stående i hjemmet, for at dit private forbrug og eventuelt hjemmekontoret er sikret med internetforbindelse trådløst. Har du dog et ønske om at skulle have dit internet med på farten, på ferie eller i sommerhuset, når du har ungerne med i bilen eller blot skal arbejde et sted hvor der ikke er trådløst internetforbindelse, så kan det være smart med en lille fiks router, der er lige til at pakke med i tasken og som er fungerende helt uden ledninger og andet tingel tangel. En trådløs router der kan levere mobilt bredbånd med 5G forbindelse er måske nok en investering, men mange udbydere tilbyder udlån, så ikke du skal op med den helt store pengepung, for at være online udenfor hjemmet.